Hyggekonspirationer på Facebook ødelægger langsomt den politiske debat

Godmorgen, vågn op! Vi har ikke det samme feed på sociale medier, men lever trods alt stadigvæk i den samme verden.

Jeg er overbevist om, at det digitale univers har udvidet vores alles horisont. Alligevel savner jeg den konsensus, der engang var om de fakta, vi tog udgangspunkt i. Vi læste måske de samme veldokumenterede lærebøger og indfangede nyhederne kl. 19.30 i TV-avisen, og der var i højere grad en fælles forståelse af, hvilke informationer der udgjorde vores delte virkelighed.

Selvfølgelig er det sundt at forholde sig kritisk til information. Men den selvtillid, nogle mennesker udviser, når de sætter spørgsmålstegn ved grundigt dokumenteret forskning, handler om noget andet. Det handler om en mistillid, der ikke bør fodres af politisering af information, som i sidste ende kun fører til mere polarisering. Der er nemlig stor forskel på at udfordre forskning med evidens og at mistænkeliggøre forskning, fordi resultatet er politisk ubekvemt.

Vi læste måske de samme veldokumenterede lærebøger og indfangede nyhederne kl. 19.30 i TV-avisen, og der var i højere grad en fælles forståelse af, hvilke informationer der udgjorde vores delte virkelighed.

Hyggekonspirationer på Facebook, båret af mistillid til forskningsmæssig konsensus, ødelægger langsomt den politiske debat. Det skal stoppe med at sive ind i partiernes kampagner. Vi skal passe på, at politik ikke bliver en marketingafdeling for verdensbilleder frem for en løsningsorienteret tilgang til vores fælles samfund. Når klimadebattens skillelinjer stadig mange steder handler om, hvorvidt den globale opvarmning overhovedet findes, må politikere være for gode til at lege med på den slags. Ellers risikerer vi, at debatten kommer til at handle om fakta frem for løsninger, og at politik bliver en konkurrence om at præge vælgernes virkelighedsopfattelse.

Det er ærgerligt. Politik handler om prioriteringer og løsninger, og der er selvfølgelig mange måder at indrette et samfund på, og heller ikke nødvendigvis enighed om, at alle problemer skal løses. Men hvis man vælger ikke at handle på eksempelvis klimakrisen, bør det ske med åbne øjne, ikke på baggrund af politiseret information. I et demokrati er der heldigvis mange gode grunde til at være uenige om løsninger, men en grundlæggende forudsætning må være, at vi lever i den samme virkelighed.

Hyggekonspirationer på Facebook, båret af mistillid til forskningsmæssig konsensus, ødelægger langsomt den politiske debat.

Hvis enhver politisk dagsorden først skal blive til en debat om, hvad der overhovedet er sandt, kan luften sive ud af diskussionen, før vi når frem til løsningerne. Så risikerer vi at skylde de kommende generationer en undskyldning for at have brugt mere tid på at diskutere etablerede fakta end på at løse langsigtede problemer.

Ifølge en rapport fra World Economic Forum i 2025 var misinformation og desinformation blandt de største globale trusler. Det er på tide, at vi tager fat om problemet, og her må politikerne gå forrest. Vi bruger ofte Danmark som eksempel på et godt foregangsland. Det synes jeg også, vi skylder hinanden at være på dette område. Heldigvis har vi stadig en høj grad af tillid til vores offentlige institutioner. Men som partier og folkevalgte er man både forbilleder og magtfaktorer, og det medfører et særligt ansvar.