Rosentorn Magasin

Demokratiet er i frit fald

01.08.2026

Danmark topper verdens demokratimåling, men autoritarismen vinder frem globalt, og et godt udgangspunkt er ingen garanti. Her er fem bud på, hvad du selv kan gøre, før det er for sent.

Danmark ligger nummer et i verden. Det gør vi på Liberal Democracy Index, den mest omfattende måling af demokrati der findes, bygget på godt 4.200 landeeksperter og tredive millioner datapunkter. Du har levet hele dit liv bag verdens bedste dige, og derfor tænker du ikke over det.

Vandet står højere end nogensinde i din levetid.

V-Dem Instituttet i Göteborg gjorde status i marts. For den gennemsnitlige verdensborger er demokratiet tilbage på niveauet fra 1978. Den bølge, der begyndte i Portugal i april 1974, da unge officerer væltede Europas ældste diktatur og fik nelliker stukket ind i geværløbene, er rullet tilbage igen. Femogtyve år, hvor diktatur efter diktatur blev afløst af valg og frie aviser, er forbi. I dag bor syv procent af os i et liberalt demokrati, og V-Dem skriver selv, at tyngdepunktet for menneskers liv og for global styring "har forskubbet sig kraftigt mod autoritarisme".

Du har levet hele dit liv bag verdens bedste dige, og derfor tænker du ikke over det.

Så hvor står Danmark? Stærkt, og det skal siges, før nogen drager forhastede paralleller. Pressefriheden er globalt den dårligste i mindst femogtyve år, og i det samme år rykkede Danmark op fra sjette til fjerdeplads hos Journalister uden Grænser. Rigsretten dømte i 2021 den tidligere udlændingeminister Inger Støjberg for ulovlig instruktion. Systemet kan stadig holde magten fast.

Det forhindrer ikke små skred. Koranloven fra 2023 gav ytringsfriheden en ny begrænsning efter pres fra fremmede regeringer. Uanset hvad du mener om afbrændinger, blev afstanden til et lidt mindre frit land tilbagelagt på få måneder, og ingen kaldte det autokratisering, mens det stod på.

V-Dem har også en god nyhed. Omkring 70 procent af de lande, der er begyndt at autokratisere siden årtusindskiftet, har vendt udviklingen igen. Det sker næsten altid inden for den første valgperiode, altså mens skaden stadig er til at reparere, og det sker, når domstole og parlamenter holder igen, samtidig med at nok mennesker råber op.

Danmark har ingen forfatningsdomstol og en regering, der næsten altid har flertal, så vores demokrati hviler på vaner og på mennesker, der gider blande sig. Den offentlige samtale bliver ført af de samme stemmer som for tyve år siden, og fylder din generation den ikke ud, gør nogen andre det.

Systemet kan stadig holde magten fast.

Fem steder kan du begynde.

1. Tag ordet, før det bliver dyrt at gøre det

Ytringsfriheden er det første, autokrater går efter. Blandt de 44 lande, der autokratiserer lige nu, strammer 32 grebet om medierne, og det begynder sjældent ved lov. Det begynder, når folk regner på prisen for at sige det, de mener, og regner forkert, fordi prisen kun bliver højere af at vente. Skriv indlægget, også når det koster dig noget. Stil spørgsmålet til mødet, hvor det er ubehageligt at stille det.

2. Meld dig ind i noget

Efter medierne kommer foreningerne. I 23 af de samme lande bestemmer regeringen i stigende grad, hvilke organisationer der må findes, og en forening med tolv medlemmer forsvarer sig dårligt. Parti, fagforening, elevråd, beboerforening. Hvilken betyder mindre end at du står på listen.

3. Vov at kritisere dine egne

Dine egne er partiet, du stemte på ved sidste valg. Avisen, du abonnerer på. Vennen, der altid giver dig ret. Over for alle de andre er du kritisk nok, og det koster dig ingenting, for I var alligevel uenige. Prøven kommer, når dine egne går over stregen. Undskyldningen er altid den samme: de andre er værre. Den er gratis at sige, og hver gang flytter den grænsen for, hvad dine egne kan tillade sig næste gang. Du behøver hverken skifte parti eller mening. Du skal bare sige det ét sted, hvor du plejer at nikke. Ved middagsbordet, i gruppechatten, til generalforsamlingen.

Ytringsfriheden er det første, autokrater går efter.

4. Sig ja, næste gang du bliver spurgt

Demokratiet bliver holdt i live af folk, der sidder i et lokale en tirsdag aften. Danmark har tusindvis af tillidsposter i skolebestyrelser, nævn, udvalg og kommunalbestyrelser, og alt for få bliver besat af folk under fyrre. De bliver ikke besat ved et opslag, men ved at nogen bliver spurgt, og du bliver spurgt oftere, end du tror. Vi siger nej og regner med, at en anden tager den. Den anden er den samme håndfuld som sidste gang.

5. Bak op om den, der står alene

Et skred begynder sjældent med en lov. Det begynder, når en enkelt person bliver hængt ud ved navn. En minister kalder en journalist for aktivist. En fagperson får sin faglighed kaldt politik og sin indbakke fyldt. Presset virker, fordi den ramte står alene, og fordi alle os andre kigger den anden vej og er glade for, at det ikke var os. Det koster dig ét opslag, én mail eller én sætning til frokosten at sige, at det her ikke er i orden. Det er den billigste forsikring, der findes, mod at stå alene selv en dag.

Diger bryder ikke på én gang. Vandet finder en revne, arbejder sig igennem i stilhed hele natten, og om morgenen står markerne under vand. Ingen af de lande, der faldt, regnede sig selv for kandidater i forvejen. Du har verdens bedste udgangspunkt og ingen garanti for at beholde det. Vedligeholdelse af et dige er kedeligt arbejde, som ingen takker dig for, og det bliver altid udført i tørvejr.


Simon BødkerLæs mere om Simon